Konflikthåndtering

Hos Q-Courage er vi måske en smule naive. Vi tror nemlig dybest set ikke, at der er nogen, der vågner og tænker "Nu skal jeg gøre dagen til et helvede for mine kolleger".

Konflikter er en naturlig del af vores hverdag, som ikke helt kan undgås, men vi kan blive bedre til at håndtere konflikterne, når de opstår. Oftest opstår konflikter på grund af menneskers forskellige opfattelse og forståelse af den samme situation. Det kan eksempelvis være dialogen mellem kollegaer eller mellem en medarbejder og en leder, hvor forskellige motiver, holdninger og behov kan være med til udløse en konflikt. Det er derfor ikke noget, vi som menneske gør med vilje, men en naturlig del der opstår, når menneskers syn og engagement ikke er det samme i en given situation.

Konflikterne kan være af en mangeartede karakter. Det kan handle om, hvordan man bedst løser en given problemstilling, hvor viden og holdninger spiller en væsentlig rolle. En konflikt kan også omhandle knappe ressourcer, hvor der opstår uenighed om, hvor ressourcerne vil blive brugt bedst. Konflikter som ovenstående eksempler kan afhjælpes eller helt undgås, ved vi får skabt et større forståelsesgrundlag mellem mennesker og kollegaer.

Hvorfor er konflikthåndtering vigtigt?

For enhver organisation er det vigtigt at opnå målsætninger på en effektiv og gnidningsfri måde. Det er derfor essentielt at have glade og tilfredse medarbejdere, der arbejder engageret og motiveret for at opnå disse mål. For at kunne opretholde et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har det godt, og hvor samarbejdet fungerer, er det vigtigt at have de rette redskaber til at håndtere de konflikter, der måtte opstå på vejen.

Hvis konflikter ikke bliver løst, kan det have store konsekvenser for de involverede parter. Uløste konflikter kan medføre, at medarbejderne bliver kede af det, eller er utilpasse på arbejdspladsen. Medarbejdernes glæde og motivation for deres arbejde falder, og de bliver derfor mindre produktive. Hvis konflikten vare ved, og der ikke bliver taget hånd om den, kan det i værste tilfælde fører til stress og fravær fra arbejdspladsen. Dette kan have store konsekvenser for virksomheden. Virksomhedens arbejdsmiljø kan blive påvirket negativt, og det kan skabe et dårligt ry omkring virksomheden, hvor medarbejder flytter til andre virksomheder. Det kan også være svært at ansætte nye kompetente medarbejdere, hvis de har hørt, at det er et dårligt miljø at arbejde i. Salget og kvaliteten af det udførte arbejde kan også påvirkes negativt, da medarbejderne bliver mindre motiveret, og ineffektiv, og derfor ikke udføre arbejdet på det forventet niveau.

Tag et kursus i konflikthåndtering hos Q-Courage

Hos Q-Courage tilbyder vi et kursus i konflikthåndtering, hvor din virksomhed vil blive rustet til løse de konflikter, der måtte opstå. På den måde kan I være med til at sikre et forsat godt arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads. En arbejdsplads – hvor samarbejdet mellem individer og forskellige afdelinger fungerer. En arbejdsplads – hvor medarbejderne hver dag kommer glade og motiveret på arbejde, for at yde deres bedste.

På kurset vil vi arbejde med følgende fokusområder:

  • Hvad er det, der skaber en konflikt?
  • Hvordan undgår vi at medvirke til at skabe de situationer, som potentielt kan udløse en konflikt?
  • Hvordan løses en opstået konflikt?