Foredrag med hjertemod i centrum

Hjertemod er et indlevende foredrag fortalt af ejeren af Q-Courage, Allan, som giver et indblik i vejen til at tage ansvar for sin egen skæbne og modet til at forme sit eget liv. 

Foredraget kan inspirere alle lag i en virksomhed, ved at give indsigt i menneskets medfødte og grundlæggende adfærdstræk, som vi dagligt styres af.

Det er både en jordnær og personlig fortælling, som handler om de daglige udfordringer vi alle konfronteres med og hvordan vi som mennesker kan træde op og gøre det vi tror på, følge vores hjertemod - og ikke blot følge strømmen og gemme os i mængden.
Allan fortæller om sin personlige rejse fra sin barndom i en vaskekælder til i dag at eje og lede Q-Courage. Fortællingen understøttes med faglig viden om de faktorer, som ligger til grund for vores adfærd som mennesker.